Terapi kan være mange ting, og kemien mellem klient og terapeut er vigtig. For at give dig en fornemmelse af, hvem jeg er og hvad jeg står for, indeholder denne hjemmeside info om mig som person og som terapeut.
Jeg er uddannet fra OPIN i Holbæk i 2009, men jeg har arbejdet med klienter igennem det sidste år. Før det er jeg uddannet korrespondent i engelsk/fransk og bachelor i dansk og historie fra Københavns Universitet. Derudover har jeg arbejdet i næsten 20 år indenfor specialområdet med fysisk- og psykisk handicappede. Det betyder, at jeg har haft en bred berøringsflade med mange forskellige faggrupper og erfaring med mange slags mennesker og arbejdsmiljøer. Udover psykoterapi driver jeg en fysioterapi med motionscenter sammen med min mand (www.vigfysioterapi.dk). Resten af vores tid går med vores fem dejlige sammenbragte unger.