Jeg har suppleret min psykoterapiuddannelse med en efteruddannelse i traumeterapi. Traumeterapi er en terapiform, hvor man har fokus på ikke at genaktivere den traumatisering, der allerede har fundet sted. Man hopper altså ikke med begge ben ud i at genopleve traumet, men arbejder ud fra et videnskabeligt kendskab til hjernen. Når hjernen bliver mindet om/genoplever situationer, der en gang oplevedes som truende, ubehagelige el. lign. så reagerer den med at udsende “farekemi”. Det gør den naturligvis for at få dig til at fjerne dig fra det ubehagelige/farlige. I terapien er det derfor væsentligt ikke igen at alarmere hjernen. I stedet viser vi hjernen, at faren er overstået. Vi skaber så at sige nye spor, så hjernen igen kan hjælpe hele organismen med at regulere sig. Så du ikke længere skal være begrænset af at reagere på noget der for længst er overstået. Det er vigtigt at pointere, at traumer er mange ting og ikke altid voldsomme eller pludselige begivenheder. Langt de fleste traumer er faktisk relationstraumer. Dvs. mangel på kontakt, forkert kontakt osv.
